Hvad skal kunsten?

Vi ønsker ikke at udstille kunst, fordi det er pænt. Men hvorfor så?

Tja. Mødet med kunsten handler nogle gange om at blive udfordret, andre gange handler det om bare at blive underholdt. Måske er det ligefrem sundt for os at se på smukke malerier. Og sikkert også sundt, at vi også møder noget, som kradser lidt i øjnene. Kunsten har altså ikke bare én rolle, men flere.

Det kan have en social værdi, når vi går på kunstmuseum med vores bedste veninde, vores søster eller vores datter. At være på eventyr sammen med andre er sjovere end at være alene, og mens vi gennem samtalen (eller tavsheden) går på opdagelse i det ukendte, oplever vi nye sider af hinanden. Hvilke associationer er vi fælles om? Hvor er vi dybt uenige? Og hvordan skaber vi i det hele taget plads til hinandens måde at opleve på? Kunsten kan hjælpe os til en mere åben og udforskende dialog.

IMG_7781.JPG

Andre gange har vi behov for at fordybe os i et eller andet på egen hånd. Hverdagen er travl, og i en verden som vores kan det være svært at løsrive sig fra de endeløse bilkøer, facebook feeds og ferieplaner. Men mødet med kunsten kan give os en pause fra alt det velkendte og tilbyde noget dybt at skue ind i, uanset om det er uden for eller inden i os selv.

På denne måde er det et udgangspunkt for Gellerup Kunsthal, at mødet med kunsten kan have en vigtig funktion i vores liv – både for det enkelte menneske og for samfundet. Og siden vi er så optagede af at lave en kunsthal, skal vi også finde ud af hvad dens funktion skal være:

Vores pejlemærke er ordet "dannelse". Det skal Gellerup Kunsthal handle om. Det er et begreb med en række klare historiske spor (antikken, oplysningstiden, højskolebevægelsen, reformpædagogikken etc.), men også med et virvar af mulige fortolkninger. Fordi vi ønsker et pejlemærke, som er enkelt at definere og inspirerende at arbejd med, siger vi sådan her: Dannelse handler for det første om at forstå sin egen horisont: det sprog, de sanseindtryk og de sociale rammer, der former din forståelse af verden. Og dannelse handler for det andet om at kunne forstå andre menneskers horisont

Dermed er dannelsen det første tandhjul i kunsthallens maskineri – det er vores store "hvorfor". Næste indlæg handler også om dette "hvorfor" – og om hvordan vi forbinder det til alt det andet i vores store dannelsesmaskine.

/ns

Nikolaj Sørensen